Logo Søg Åben menu
Sune Rasborg
Send en foredragsforespørgsel
Tilmeld nyhedsbrev fra Artpeople Foredrag

Sune Rasborg

Hvis man skal nævne en region i Danmark, som et decideret fødevaremekka, er Bornholm ikke til at komme udenom. 
Før i tiden var øen mest kendt fra lejrskolen i syvende klasse, familieferien hvor der skulle spises plankebøffer, Soft Ice og slatne pommes frites i et væk eller den lille grimme keramiktrold som stadig kan købes rundt omkring. 
Udover discountturismen var det fiskeriet, der fik hjulene til at løbe rundt på klippen i Østersøen. Det satte fiskekvoterne en brat stopper for i firserne. Men Bornholm rejste sig igen, lidt kliche´agtigt, som Fugl Fønix af asken fra de ophuggede fiskekuttere. Nemlig som hele Danmarks fødevare ø.
Her bliver produceret alt fra rapsolie, pasta og havtornprodukter til de traditionelle røgede sild og gode snapse og en hel del øl. Selv et gedemejeri er det blevet til.
Det er gennem en massiv branding slået fast, men de senere år har fødevarefolket slået sig mere og mere på at bruge naturen i maden -både som ingredienser, men også med at gøre naturen til en del af måltidsoplevelsen. Der er blevet arrangeret middage på hemmelige steder, kogeskoler hvor folk selv skulle finde spiselige planter og derefter tilberede deres eget måltid over bål. Men også mere simple oplevelser er blevet genopfundet. For eksempel idéen med at tage ud i det blå med en madkurv.

En af dem der har været med til at kombinere den stigende interesse for "outdoor” er kok og forfatter, Sune Rasborg. 
Han har gennem sin store interesse for naturoplevelser og idéen om at kombinere lækre måltider og sætte den madoplevelse sammen med spektakulære naturoplevelser, til sit speciale. Han har en god evne til at trække maden ud i naturen eller naturen ind til maden -hele tiden med den gode oplevelse i fokus.
Udover at have skrevet bestsællerterne; Bornholm folk, fæ og foodies og opfølgeren Bornholm folk, fæ og flere foodies har han været med til at få et madkulturhus, gaarden, op at stå.


Relaterede emner

Foredrag

Lær at blive en god mad fotograf

Sune Rasborg

Sunes første bog, der blev til i samarbejde med den dygtige fotograf Anders Beier, vandt i 2016 den internationale pris som "Best Photography Cookbook” i World Gourmand Cookbook Awards. Anders og Sune lever af at fotografere mad. Det er ikke så nemt som det ser ud. Der er mange der prøver, at kaste sig ud i det, men for det meste bliver resultate

Foredrag

Bornhom - det nye mad mekka

Sune Rasborg

Hør om hvordan Bornholm gik fra at være en tvivlsom turistfælde med en skrantende industri til at være sommerens svar på det nye Tisvilde og et mekka for fødevareiværksættere.  Sune vil også fortælle om spiselige planter, oplevelser om at fange sin mad selv -hvad enten det er rågeunger, andet vildt eller om det er fiskeri med net, stang elle

ArtPeople-Foredrag.dk - en del af PeopleGroup
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: booking@artpeople.dk
Facebook Twitter